Sted: Spejlsalen i Bülowsvejhallen
Hvornår: (bemærk! To dage!)
Mandage kl. 17:00-18:00
Torsdage kl. 16.00-17.30
(17.20 går træner, derefter 10min egen udstrækning )
Aldersgruppe: 5.-8. klasse
Holdopstart: 31. august 2026 (mandag)
Sidste træning: 3. juni 2027 (torsdag)
Bemærk: Der er ikke træning i efterårsferien (uge 42), juleferien (uge 51 t.o.m. uge 3), vinterferie (uge 7), påskeferie (uge 12).
Dans kan være en livsglæde. Hvis du har samme følelse og vil dele det med andre, har du fundet holdet for dig.
Dette hold kræver fokus og dedikation. Der vil blive lavet fysisk træning, samt fokusereret på samspil som hold i formationer, udstråling og koordination.
Dette hold skal ud og performe til pauser i sportskampe og diverse andre opvisningsmuligheder med samarbejdspartnere der løbende etableres, samt diverse projekter. Derfor er det vigtigt at man møder op til undervisningen, er klar på at skulle ud nogle weekender i Frederiksberg-området og optræde, samt ønsker at øve på trin derhjemme.
Har du en stjerne gemt i dig, så vær en del af holdet og kom med i spotlightet. Der loves smil, grin og en masse venskaber.
Stinna og Cecilie er instruktører, og de glæder sig til at danse med jer. (Cecilie træner om mandagen og Stinna om torsdagen).
Forventninger til dig som danser:
- Du møder op til alle timer
- Du øver dansene derhjemme
- Du sætter datoer i kalenderen, så snart de er skrevet ud
- Du deltager i opvisninger, projekter, samt det sociale
Tøj: Vi foretrækker at du som danser har indendørssko på til træning og det vil også være klogt at investere i et par knæbeskyttere.
Derudover vil der være et krav om at købe holdets sweatpants (150 kr.) samt en t-shirt.
På performanceholdet er vi afhængige af hinanden til dansene og det er derfor yderst vigtigt man deltager. Der vil i start sæsonen være et forventningsmøde, hvor der bliver øvet noget koreografi med begge trænere og socialiseret, samt snakket om hvad det kræver at være på et performancehold.
Tilmeld dig gratis prøvetime her.
OBS! På dette hold vil der indimellem blive taget billeder der deles på vores SoMe. Der vil også være nogle udgifter i form af tøj til opvisninger og diverse arrangementer.
Generel information:
- Mød omklædt og til tiden
- Hav indendørssko med!
- Husk vandflaske
- Vær obs på Holdsport, der er flere beskeder i løbet af en sæson
Information og tilmelding
Sted: Spejlsalen i Bülowsvejhallen
Hvornår: (bemærk! To dage!)
Mandage kl. 17:00-18:00
Torsdage kl. 16.00-17.30
(17.20 går træner, derefter 10min egen udstrækning )
Holdopstart: 31. august 2026 (mandag)
Sidste træning: 3. juni 2027 (torsdag)
Bemærk: Der er ikke træning i efterårsferien (uge 42), juleferien (uge 51 t.o.m. uge 3), vinterferie (uge 7), påskeferie (uge 12).
Priser og perioder for sæsonen 2026/2027
Vores dansehold kører i uge 36 til og med uge 22, og vi har inddelt sæsonen i fire perioder. Prisen falder løbende, så du kan tilmelde dig undervejs i sæsonen til en reduceret pris:
Periode | Uger | Undervisningsuger | Pris |
Periode 1 | Uge 36–42 | 6 uger | 3.900 kr. |
Periode 2 | Uge 43–50 | 8 uger | 3.125 kr. |
Periode 3 | Uge 4–11 | 7 uger | 2.350 kr. |
Periode 4 | Uge 13–22 | 8 uger | 1.575 kr. |
- Mød omklædt og til tiden
- Hav indendørssko med
- Husk vandflaske
Instruktører